Støttegrupper
 
 
 

Støttegrupper

 

Har du været udsat for overgreb, kan du mødes og tale med andre i samme situation. Thora Center tilbyder støttegrupper til dem, der er berørt af den seksuelle overgrebsproblematik.

 

Mød andre i samme situation

I støttegrupperne får du mulighed for at møde andre i samme situation. Støttegrupperne skal ses som et frirum for deltagerne. Her er plads til den enkelte, og til at dele de erfaringer, følelser og reaktioner, der fylder i hverdagen. Støttegrupperne har til hensigt at skabe rum for udvikling således, at deltagerne i fællesskab bliver i stand til at hjælpe både sig selv og hinanden.

 

Til hvert møde vil to fagpersoner fra Thora Center være tilstede. De vil sørge for trygge og tillidsfulde rammer under hele forløbet.

 

I løbet af 2016 er det planlagt, at vi opretter følgende støttegrupper :

 

  • Kvindegruppe i alderen 20-25 år
  • Mandegruppe i alderen 40-60 år
  • Ungdomsgruppe for kvinder i alderen 14-19 år
  • Male-/kreativgruppe, vi arbejder med billeder og udtrykker os derigennem

 

Grupperne mødes i to timer hver 14. dag, fordelt på i alt otte gange.

 

Visitationssamtaler til grupperne vil foregå i løbet af de første måneder af 2016. Der er stadig få pladser tilbage.

 

Kunne du tænke dig at deltage i en støttegruppe, er du velkommen til at kontakte os her >>

 

Tilbuddet er anonymt og gratis.

 

 

OBS: Hvis du skulle falde uden for grupperne, så kontakt os alligevel. Vi opretter løbende nye grupper.

 

 

 

Telefonisk rådgivning

Mandag - Torsdag kl. 10-15

Tlf.: 33 32 86 50

 

Like os

Thora Center

Jægersborgvej 1, 1. sal

DK - 2800 Kgs. Lyngby